mandag den 28. april 2008

Studenteroprøret anno 2008 er GRØNT!

Studerende tilknyttet Grønt Netværk (GN) markerede 40-året for Studenteroprøret ved Københavns Universitet med en aktion sen mandag aften. Inspireret af Luthers berømte ophængning af sine 95 teser på slotskirken i Wittenberg i Tyskland, hængte de hætteklædte GN-studerende et "Manifest for Den Grønne Vej til fremtidens universitet" op ved hovedindgangen til Københavns Universitet.

Manifestet blev for nyligt vedtaget ved et seminar med studerende fra alle landets større universiteter. Signalet er, at verden er en anden end for 40 år siden, og det er et andet slags oprør, der er behov for i dag. Opråbet er ikke møntet på Københavns Universitet, men i lige så høj grad på de politikere der sætter rammevilkårene for alle landets universiteter, og bl.a. tøver med at afsætte midler til CO2- neutrale bygninger, undervisning og forskning i bæredygtighed.

Ingen kommentarer: