Med en uddannelse indenfor naturressourcer, hortonomi og jordbrugsøkonomi lærer man at forvalte naturens sparsomme ressourcer på bæredygtig vis. Dvs. at udnyttelsen af skov- og landbrugsland foregår under hensyntagen til økologien, økonomien og de sociokulturelle forhold, sådan at der efterlades mindst lige så meget til de kommende generationer som den nuværende generation forbruger.
FN har sammen med 3 andre studenterorganisationer formet et miljønetværk på Universitetet og været medvirkende til, at Universitetet har indskrevet ansvaret for miljøet i strategien ”Destination
I FN gør vi også, hvad vi kan for at agere bæredygtigt. I mange år har vores forening solgt økologiske juletræer – faktisk var det os, der introducerede dem på det Københavnske marked, og i år forsøger FN i fællesskab med Foreningen af Biologi-Bioteknologistuderende at arrangere ”Verdens første bæredygtige Rustur”.
En Rustur er typisk uforenelig med miljørigtig opførelse, men det vil vi gøre op med. Derfor har vi formuleret følgende grønne dogmeregler:
· Miljøbelastningen fra transport skal holdes på et absolut minimum.
· Maden skal så vidt muligt være lokalt produceret og økologisk, og madspild skal undgås.
· Mængden af affald skal reduceres, og det tilbageværende affald skal sorteres.
· Desuden skal vi respektere den natur, som vi er gæster i dvs. skåne vandmiljøet og fjerne alle spor efter vores besøg.
Disse regler har vi efter bedste evne forsøgt at efterleve i planlægningsprocessen, og vores mere en 30 frivillige vejledere på turen vil i løbet af de 5 dage, turen varer, være garantien for, at disse regler overholdes samt gøre alt for, at de nye studerende engagerer sig i projektet.
Bæredygtighed i praksis
Selve processen, med at formulere de bæredygtige dogmeregler, har været meget spændende og lærerig. Specielt har det været interessant at undersøge fordele og ulemper ved de mange løsninger, der har været bragt i spil.
I valget mellem disse har vi til dels benyttet os af den viden, som vi har tilegnet os igennem vores studier og til dels vores sunde fornuft. Men intet er perfekt, og vores viden har også i nogle tilfælde været utilstrækkelig, hvorfor vi har konsulteret med Lektor på Institut for Grundvidenskab på Det Biovidenskabelige Fakultet Bjarne Westergaard Strobel.
De overordnede betingelser for selve turen er, at 70 mennesker sammen skal tilbringe 5 dage med et intensivt program, der skal ruste de nye studerende til studiestart. Selve turen foregår i Sverige under primitive forhold. Overnatningen er i det fri, madlavningen foregår over bål og personlig hygiejne i en nærliggende sø.
I det følgende vil vi redegøre for vores løsninger, og de problemstillinger vi har været stillet overfor:
- Mad
Vores mad vil, i det omfang det er muligt, være økologisk og produceret i Danmark eller Sydsverige. Desværre er det svært for grossisterne at garantere lokal produktion, men hvor vi har kunnet vælge, har vi altid valgt den lokale.
Økologiske produkter er de mest skånsomme for vandmiljøet, men det er mere tvivlsomt, om økologi er bedre for miljøet end konventionel produktion, hvis man analyserer energi- og CO2-regnskabet. Da arrangementet afholdes ultimo august, bliver en lokal produktion af eksempelvis tomater og agurker dyrket i uopvarmede drivhuse, og er derfor at foretrække, da forbruget til transport er meget mindre, end hvis de kommer fra Sydeuropa.
Økologisk kød er lig med højere standarder for dyrevelfærd, derfor har vi også prioriteret at købe økologisk kød.
Sidst men ikke mindst gør vi i år en ekstra indsats for at reducere madspildet. Med andre ord - vil vi spise op!
- Transport
Kollektiv transport er rigtig godt for miljøet. Allerbedst er det dog at tage cyklen, som både giver motion og gode oplevelser. Desværre har det ikke været muligt for os at tage toget og cykle den sidste strækning fra stationen. Dette skyldes, at Øresundstogene kun kan tage en begrænset mængde cykler med pr. Afgang, og som bekendt kan man ikke cykle mellem København og Malmø.
I stedet har vi lejet en bus med partikelfilter. Her stødte vi dog ind i det problem, at konkurrencen var lav, og dermed var prisen høj, fordi kun 2 ud af 10 busselskaber kunne tilbyde dette produkt. Til transport af vores materialer har vi lejet den nyeste kassevogn på markedet – denne er imidlertid uden filter, da kun én virksomhed kunne levere dette, og denne vogn så ikke måtte køre over grænsen til Sverige. Tilsyneladende er hverken virksomheder eller kunder parate til at træffe det rigtige valg for miljøet og vores fælles sundhed.
Helt grundlæggende vil vi dog planlægge vores transport, så den holdes på et minimum, og for at kompensere for den CO2-belastning vi påfører miljøet, har vi valgt at ”købe aflad”, idet vi støtter projekter med vedvarende energi.
- Hygiejne
I vores bestræbelser på at være så nænsomme mod miljøet som muligt, har vi vedtaget et par generelle regler omkring anvendelse af ”rengøringsmidler”. Vi køber kun svanemærkede produkter, og begrænser forbruget. Sæbe og shampoo må kun skylles ud på områder med græs, da der her er en højere omsætning sammenlignet med områder uden græs, og desuden skal det ske så langt fra søer og vandløb som muligt og ikke på hældninger, der leder forureningen direkte til søen. Fedtfællen fra køkkenet vil være af overfladisk karakter med et stort areal således, at vi kun spilder sæbeaffald, hvor der er en høj mikrobiel omsætning, altså i de højere jordlag.
- Affald
Først og fremmest vil vi udgå at købe ting, der er ”overemballeret” for på denne måde at reducere affaldsmængden. Det affald vi måtte producere, vil vi sortere i flg. kategorier: aluminium, metal, glas, papir, pap, organisk materiale, pant og husholdningsaffald.
Madaffaldet bliver gravet ned i det øverste jordlag, da der her er den største omsætning. Dette vil blive omsat til praksis ved at grave en ny rande hver dag, hvor dagens madaffald vil blive deponeret. Vi har vurderet, at det er mest bæredygtigt, at lade madaffaldet blive på lejrpladsen i stedet for at køre det til afbrænding.
Alt andet affald afleverer vi på den nærmeste genbrugscentral.
- Alkohol
Indtagelse af alkohol ved festlige lejligheder er en naturlig del af den danske kultur og hører også med til en Rustur. Økonomisk kan det bedst betale sig at køre til Tyskland og hente øl og spiritus, men det giver ikke særlig god mening, at øl produceret på Sjælland først køres til Tyskland, for at vi efterfølgende kan køre
- Toilet
I vores stræben efter at gøre toiletbesøg på rusturen så bæredygtige og gode
· den gennemsnitlige mængde næringsstoffer, som et menneske ekskreterer i døgnet
· nedsivning af næringsstoffer til grundvand og overfladevand
Ud fra dette, kombineret med at vi er ca. 70 personer, der skal bo og leve på
- Efter turen
Inden vi forlader lejrpladsen sørger vi for at efterlade den i mindst lige så god en stand, som da vi modtog den, men dette er naturligvis en selvfølge.
Desuden vil vi forsøge at lave et ”Grønt regnskab”, hvor vi beregner vores belastning, og kommer med forslag til forbedringer.
Som det fremgår, har det været en langstrakt og spændende proces men også et forløb, der har været præget af et ukueligt engagement, og som helt sikkert vil munde ud i en succesfuld afvikling. Hvis du har lyst til, at gøre din rustur bæredygtig, så er det bare med, at gå i gang - for flere informationer kontakt Adam Bank Lentz på tlf. 50572280 eller på adaml@dsr.life.ku.dk
Afslutningsvist vil vi gerne takke vores sponsorer, som har muliggjort dette arrangement.
Jordbrugsakademikerne – det naturlige valg
Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar