Hvordan tager vi bedst stilling til, om det er bæredygtigt at dyrke en genmodificeret afgrøde? Hvor store fordele skal det have for, at vi kan leve med eventuelle risici - eller kan vi leve med eventuelle risici? Eller hvad med vores CO2-udledning? Er bioethanol et bæredygtigt værktøj til at reducere emissionen fra bilerne? Er bioethanol et grønnere brændstof end almindelig benzin? Kan vi rent etisk forsvare at brænde fødevarer af i vore elskede biler?
At vurdere om en udvikling er bæredygtig er meget komplekst, da der både er økonomiske, sociale og økologiske forhold, der skal indregnes i helheden.
Ikke desto mindre er det helt afgørende, at netop bæredygtighed er perspektivet, hvormed vi som samfund og enkeltpersoner vurderer vore muligheder, fører vores debat og drager vore konklusioner. Det gælder i høj grad også, når emnerne er dyrkning af genmodificerede afgrøder eller produktion af bioethanol.
For at sikre en kvalificeret samfundsdebat på området er vi alle nødt til at have en vis forståelse for problemstillingerne, og derfor har vi studerende en vigtig opgave i at formidle vores viden til samfundet og at deltage i debatten med de kompetencer, vi har.
FN-roadtrip
I Foreningen af Naturressourcestuderende (FN), der repræsenterer 15 uddannelser på KU-LIFE (tidl. KVL), tager vi denne opgave meget bogstavelig. På vore studier opnår vi nogle store faglige kompetencer i netop »bæredygtig udnyttelse af vore naturressourcer«, og der er kun god grund til at udnytte dette - også på gymnasierne, hvor fremtidens hoveder sidder.
Dér skal vi ud, besluttede vi i efteråret 2007. Men hvordan får vi kommunikeret et fagligt budskab til gymnasieeleverne, så det rykker?
Vi ville sætte overvejelser i gang hos eleverne - aktivere dem - give dem noget at tænke over. Den gode idé blev at udforme nogle rollespil med bæredygtighed som det overordnede tema. Ud fra nogle af de udfordringer, vi står over for i dag, udvalgte vi tre specifikke eksempler, som eleverne skulle sætte sig ind i, bearbejde og tage stilling til.
Tre faglige rollespil
Med et hold på syv studerende fra forskellige fagpakker på naturressourceuddannelsen (plantevidenskab, naturforvaltning og miljøvidenskab) og en agronomstuderende med speciale i miljø og jordbrug var vi rigtig godt tværfagligt rustet, og med bæredygtighed som headline udviklede vi faglige rollespil over temaerne:
- Genmodificerede afgrøder - en risiko eller vores redning?
- Bioethanol - et bæredygtigt brændstof?
- Når landbruget bliver hot - om klimaændringer og jordbrug
Selve rollespillene fungerede ved, at gymnasieeleverne blev »indkaldt til et møde«, hvor de i grupper skulle repræsentere en interessent. I rollespillet om genmodificerede afgrøder deltog bl.a. Greenpeace, Monsanto og Økologisk Landsforening, og disse organisationer skulle argumentere sig frem til essentielle fokusområder i problemerne, som de finder det vigtigt, at forskningen prioriterer i fremtiden: Hvad er vi nødt til at vide, for at vi kan føre en fornuftig debat og komme frem til bæredygtige konklusioner på det rigtige grundlag?
Hvem besøgte vi
De tre temaer kan gribes an fra flere forskellige faglige hylder, og da vi studerende også beskæftiger os med emnerne fra forskellig vinkel, var det naturligt for os at udnytte dette. Vi tilpassede rollespillene, så de havde en samfundsmæssig, biologisk eller kemisk indgangsvinkel, hvilket konkretiserede vores tilbud til de enkelte klasser. Et af budskaberne var netop også, at den samme problematik kan og skal anskues fra forskellige faglige vinkler og synspunkter. Netop det, at vi brugte det konkrete fag, henholdsvis samfundsfag, biologi eller kemi, som grundlag for en tværfaglig diskussion, satte både eleverne men også gymnasielærerne stor pris på. Eleverne syntes, det var rigtig spændende at bruge deres faglige viden til en aktuel diskussion af et større emne.
Hvad vil de unge ha’?
De diskussioner og konklusioner, som eleverne kom frem til, gav nogle helt klare indikationer for, »hvad de unge vil have«.
Eleverne er klar over, at vi står over for nogle store udfordringer for, hvordan vores samfund, nationalt såvel som internationalt, skal udvikle sig. Vi er nødt til at opfylde vore behov og udnytte vore naturressourcer på en sådan måde, at fremtidige generationer har mulighed for at opfylde deres behov!
Generelt havde eleverne ikke noget principielt imod genmodificering. De ser det som et vigtigt værktøj til at sikre nogle produktkvaliteter, som kan være gavnlige for fx ernærings- eller helbredsmæssige sygdomme. Men de lægger meget vægt på forsigtighedsprincippet og mener, at behovet for at forske i eventuelle sundhedsmæssige, miljømæssige og økologiske risici ved implementering af GM-afgrøder i landbruget er utrolig vigtig.
Bioethanol mener eleverne generelt er en rigtig god idé, og at vi i Danmark bør være med i front på udviklingsområdet. De mener dog stadig, at bioethanol ikke bare er bioethanol. Det handler om CO2-regnskaber og at vurdere livscyklusanalysen for bioethanol-produkterne, så vi ikke dyrker bioethanol på trods af store energimæssige omkostninger til produktion og forarbejdning og måske endda miljøet.
Én gang til…
Det har været en utrolig givende og lærerig proces at besøge de syv gymnasier i løbet af uge 5, og både lærerne og eleverne er vilde med det - også det slik, som JA havde sponseret til uddeling på gymnasierne.
Samtidig har hele processen været en stor faglig og pædagogisk udfordring, der har været såvel krævende som spændende. Vi oplevede en utrolig opbyggende effekt ved at sætte vores faglige viden i spil og inspirere andre til at gøre det samme.
Nu har vi været ude at høste vores første erfaringer - vi har tjekket, om der var is på søen, og om den kunne bære. Men isen er ikke bare holdbar - den er »bæredygtig«, og perspektiverne i at spænde sprintskøjterne på og glide ud på større vande er åbenbare.
Så det var første gang, men ikke sidste gang!
Eskild H. Bennetzen er formand for Foreningen af Naturressourcestuderende. Læs mere på
