Den Grønne Vej for fremtidens universitet kræver et manifest til at vise de overordnede linjer. Vi vil bruge dette dokument til at få landets rektorer til at tilslutte sig Den Grønne Vej. Vær med til at præge Den Grønne Vej via manifestet.
Vi ønsker os et dokument, der indeholder ca. 10 overordnede punkter. Alle deltagere til Den Grønne Vej skal foreslå et punkt til manifestet. De vil blive lagt ud her på siden, hvor alle efterfølgende kan kommentere på dem. På den første dag på seminaret Den Grønne Vej vil vi, på baggrund af debatten på denne side, vedtage manifestet.
Vi ser frem til en spændende debat om, hvad Den Grønne Vej for fremtidens universiteter er.
Manifestforslag 1:
Nybyggeri & renovering skal målrettes minimalt energiforbrug. For nybyggeri er målet energineutralt byggeri.
- Casper, Filosofi, KU
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Hej Casper,
Jeg er helt enig – energirigtigt byggeri skal være et af målene, men hvad med en nul affaldspolitik, hvor man forsøger at genanvende alt affald og erstatter alle ikke genanvendelige produkter, med ting som kan bruges igen og igen!
Green Greetings
Adam, Naturressourcer, KU-LIFE
Jeg er helt enig i byggeriet. det skal være solidt energirigtigt, inspirerende, bæredygtigt og ikke mindst mangfoldigt:
Universiteterne skal sætte sig i spidsen for gennem det gode - faktisk det bedste, eksempel at kvalificere debatten og udviklingen af de bæredygtige løsninger. Gennem en mere kvalificeret debat kan vi håber at universitetet kan udbrede det faktum; at bare fordi der findes MANGE rigtige og gode løsninger findes der også nogen der er forkerte. En mangfoldig vifte af gode tiltag bruges ofte at slette mennesker til at udstille ubetydelige usikkerheder og falske alternativer – for hvis verden ikke er sort og hvid er alle farver lige gode. Universiteterne skal gå forrest når indhold tæller mere end indpakning og gøre det tydeligt at ikke alle farver kan bruges, når vi arbejder for en grønnere verden!
Jeg synes i høj grad det er vigtigt først at sætte sig nogle mål, og derefter finde ud af hvordan man kan opfylde dem.
Det er selvfølgelig en idealiseret proces, som antager, at man har midlerne til at gå så langt, som det kræves, idet man risikere at skulle betale meget for de sidste procenter.
Men jeg synes godt man kan holde sig for øje at det er meget let at stirre sig blind på en enkelt løsningsmodel, som ikke er hensigtsmæssig i det lange løb, hvis der ikke har været frit slag for alle idéer.
Personligt håber jeg på at der kan stilles krav om bæredygtighed til underleverandører f.eks. i form af transportform og -distance, så maden i kantinerne er dyrket på sydsjælland i stedet for i Sydafrika.
Mathias, Geofysik, KU
Forestil jer et universitet der funkler og stråler af god energi og bæredygtighed. Et universitet hvor der er økologi i kantinen - måske endda fra egne marker, hvor universitetets busser og biler kører på biobrændsel fra universitetets og naboers organiske affald, hvor størstedelen af energiforbruget består af vind- og solenergi, hvor regnvandet bliver brugt og spildevandet renset, hvor affaldet bliver sorteret, hvor der sidder elsparepærer – eller det der er bedre, i alle lamperne, hvor intelligente styresystemer holder øje med varme- og energiforbruget, hvor der er en indkøbspolitik, som handler om at skåne miljøet, hvor bæredygtighed er en naturlig tankegang hos alle, i alt hvad vi foretager os.
Det er hvad vi forestiller os.
Denne lange liste af forslag har vi modtaget fra studerende fra hele landet - romertallene henviser til de specifikke punkter i den endnu ikke vedtagene manifest. Det bliver snart tilgængeligt her på siden. Husk nu du stadig har mulighed for at sende os din mening.
Manifestforslag:
1. Formidle den forskning der forgår i klima/miljø til alle studerende på studierne. Dette er med til at gøre det evigt spændende og aktuelt. Samtidig sætter det fokus på alle de resulta-ter der opnås, og medvirker til at oplyse studerende/underviser om fup og fakta. Da klima-debatten pt. er meget broget. (X)
2. Købe grøn energi fra elselskaberne. (III)
Nærmest naturligt
3. Jeg synes det er vigtigt at ens universitet kan afspejle hvordan man sikre et bedre miljø og besparelser på verdens resurser. Derfor er det på universiteterne hvor der skal fokuseret på miljørigtige initiativer hele tiden. Det vil hjælpe alle de studerende til at blive inspireret til også selv at gøre en aktive indsat. (Indledning)
4. Universitet har en vigtig rolle at spille som visionær, fremsynet og ansvarsbevidst instituti-on! Som jeg ved mange andre grønne proaktive også mener; universitetet kan vise vejen! Når universitetet vedstår sig sit ansvar og formulerer en gennemgående bæredygtig profil, vil effekten hurtigt afspejle sig i universitetets studerende. Mange studerende oplever sig selv og sine ”hverdags”-grønne visioner, som magtesløse og insignifikante overfor et sy-stem, et universitet, der er indifferent og ikke handler! Derfor er der vigtigt at universitetet tager teten, viser vejen og indgår i et samarbejde med andre tværfaglige institutioner og ikke mindst studerende. (Indledning)
5. Ét af de punkter, som jeg finder særlig afgørende for fremtidens grønne universitet, er en re-duktion af energispild. Som studerende er det frustrerende at bevidne et utal af tændte lam-per efter endt undervisning, mangel på sparepærer i læsesale, lys der konsekvent bare er tændt på tomme gange mv., radiatorer der brænder på kogepunktet på såvel små ubetydelige toiletter som for åbne vinduer. En energispare plan er af en overskuelig størrelses orden, det undre mig at det ikke allerede er implementeret. Ydermere er det et punkt, der er synligt for andre studerende, der ikke nødvendigvis har en indædt lyst til at dedikere sig til grøn poli-tisk aktivisme, men gerne vil gøre ”små”, overskuelige ting i sin hverdag. Reduktion i ener-gispild er et skridt på vejen, et skridt som nemt kan tages og som med stor sandsynlighed vil møde meget stor opbakning fra mange. (II) gav anledning til revision!
6. Jeg synes det ville styrke manifestet hvis det eksplicit blev anerkendt, at den store produkti-on af viden fra universiteterne har enorm indflydelse på samfundet og på at trække det i en bæredygtig retning – og at det frem for noget andet gør det vigtigt at gøre universiteterne bæredygtige, selv om de største miljøbelastninger slet ikke kommer fra uddanelsessektoren. (Indledning)
7. At det grønne universitet påtager sig at engagere morgendagens studerende i bæredygtighed og gøre dem klar over at de tager del i ansvaret for verdens miljø; samt vha. innovative tiltag at præsentere de rammer universitetet danner rent fysisk, som mønstereksempler på et grønt byggeri og drift. (Indledning og I-IV)
8. På vej til uni: Ta’ cyklen
9. På uni: Drop al engangs-emballagen
10. På vej hjem fra uni: Indkøb økologisk
11. Efter uni: Hvis bil, så køb elbil eller brintbil (IV)
12. Der skal ikke kun snakkes, der skal handles og kunne kommunikeres til den almene borger. (X)
13. At få lagt et pres på universiteterne for at få gennemført de bæredygtige løsninger som i sig selv er økonomiske rentable for universiteterne. Udover det, at i hvert fald et universitet som RUC, som har profileret sig så kraftig på sin klimalinje gennem Tek-sam for fejet for egen dør og går forreste i at investere i grønne løsninger så der undgås at lyde hyklerisk ved en-hver kritik eller profilering af sin grønne linje, ved ikke selv at være bæredygtigt. (I-IV)
14. Bæredygtighed! Som moderne akademikere bør refleksioner over ens valg af livsstil, med alle de valg dette indebærer, være en naturlig del af hverdagen for os. Herunder hører i sær-deleshed overvejelser over vores roller som forbrugere, konsumenter, verdensborgere og faglige specialister, og hvad ville være mere passende end at integrere disse aspekter i vores uddannelsesmiljøer? (IV) Gav anledning til revision
15. Ledelsen/administrationen skal erkende/ anerkende potentialet af de enkelte institutter og trække mere på de interne kræfter og bruge den faglige viden i diskussionen omkring positi-onering af universitetet. På den måde skal der skabes en fælles kultur og identitet med en dyb forståelse af bæredygtighed, i sted for en top-down-dikteret vejledning til bæredygtig-hed (pjecer med sluk lyset osv.) af ledelsen. (tjah…IV og indledning)
16. At universiteterne kan gå i front og vise at det er muligt at bruge grønne og bæredygtige løs-ninger som også kan bruges af virksomheder og almene borgere.
- Oprettelse af fysisk ’klimaskranke’ (studerende og ansatte kan henvende sig hertil med spg., ideer mv.)
- ECTS point for miljø/klima orienterede studieaktiviteter
- Struktureret introduktions klima-forelæsning til alle nye studerende (og eksisteren-de?) Her igennem beskrives kort problemstillingen, men med hovedvægt på Grøn Campus og hvordan man kan bidrage ved at blive aktiv som student.
(Gode ideer, hører nærmere til i en uddybning)
17. Et vigtigt punkt kan være at sørge for sensorer på lyset, så det bliver slukket og ikke står og brænder en hel weekend for eksempel. Det samme gælder for vandhanerne på toiletterne, altså få installeret sluk-selv vandhaner. (II) og (VI)
18. At alle universiteter skal sætte mål for CO2-reduktion og nedsat energiforbrug. Bæredygtig-hed skulle gerne indgå i alle universiteters overordnede strategier og planlægning. Desuden bør bæredygtighed indgå som en naturlig del af alle videregående uddannelser – såvel na-turvidenskabelige som humanistiske, sundheds- og samfundsvidenskabelige. Der skal tæn-kes i helheder – lige fra affaldssortering, papirforbrug, alternative energikilder, økologisk mad og fair trade kaffe til overordnede CO2-strategier og bevidsthedsskabende konkurren-cer og kampagner, der kan styrke inddragelsen af studerende, ansatte og evt. lokalsamfund. (Indledning, II og IX)
19. Universiteterne bør via energibesparelser (særligt i bygninger), brug af vedvarende energi, og til sidst drivhusgaskompensation, søge at blive CO2 neutrale.
Fokus skal være på egen indsats og den sidste rest af udledning der ikke kan fjernes, kan så kompenseres gennem de frivillige mekanismer. (II)
20. Jeg er medlem af Aalborg Universitets nyoprettede Miljøudvalg bestående af lektorer fra In-stitut for samfundsudvikling og Planlægning, en repræsentant fra indkøbsafdeling og hvor jeg repræsenterer de studerende indvalgt af universitetets Studentersamfund. Jeg går op i at universitetet får en miljøpolitik og har en vision om at udvikle miljøbevidste studerende. Dette kan gøres på mange niveauer som fx at indføre affaldssortering og genbrug, skilte med at være bevidste om at fx at slukke lys, computere osv. Måle energiforbruget, opsætte nye og mere energisparende produkter, censorer og evt. intelligente miljømålere. Derudover øn-sker jeg at universitet bliver progressive indenfor vedvarende energi – opstiller solceller og eventuel får deres egen vindmølle, med andre ord vil jeg gerne medvirke til at universitet tænker meget mere langsigtet og visionært med inddragelse af de studerende i forskellige projekter, også gerne tværfaglige projekter. (Indledning, II, IV)
21. At bæredygtighed og miljø bliver en naturlig (lovpligtig?) overvejelse ved indkøb til Uni-versiteterne. Ikke kun i kantine spørgsmål, hvor det efterhånden har gjort sit indtog, men især når der skal gøres store indkøb: svanemærket papir over alt, printere og kopimaskiner der automatisk bruger begge sider af et papir, elspare pærer, bevægelses sensorer til lyskon-takter, vandspare, toiletter ect. (VII)
22. Fremtidens grønne universitet skal gøre sit for at oplyse og gøre det nemt for de studerende og ansatte at udvise bæredygtig/grøn adfærd i det daglige: (IV)
23. Der skal være tydelig information om og adgang til affaldssortering for at fremme genbru-gen af: glas, papir, plastic, kompost-affald mv. (VI)
24. Alle campusområder skal have sparepærer monteret og automatisk lys. (II)
25. Kantinemad bør forsøges købt så lokalt som muligt og mest muligt økologisk. (VIII)
26. Der skal være en ”grøn postkasse” på hvert campusområde fysisk eller virtuelt, hvor de stu-derende kan komme med forslag, som der bliver fulgt seriøst op på. (hører til i uddybning men I-IV)
27. Jeg mener det vigtigste punkt drejer sig om, at skabe en bevidsthedsændring på universitetet. At indarbejde en forståelse for mennesker og naturs gensidige påvirkning hos snart sagt alle studieretninger. Dette bør ske ved et fortsat udbud af fag der omhandler problematikken, samt ved et indarbejde problematikken i eksisterende fag og retninger. (IV og IX-XI)
28. At man gør universiteterne grønne på en måde så de studerende får øjnene op for miljøet og ved hvad de gør for miljøet og kan tager tiltagene med hjem. (IV og IX)
29. Det er ikke nok at man gør universitetet grønt hvis dem der bruger det ikke er klar over det, derfor skal det gøres så alle ved hvad der er miljørigtigt og hvorfor det er det. (IV og X)
30. At alle dele af universitetet tages med, alt fra rustur til papir og isolering af bygningerne. (Indledning)
31. Der er mange aspekter i at gøre en uddannelsesinstitution grøn. Et af dem er at sørge for at købe bæredygtigt ind af alt fra printerpapir til rengøringsmidler. Samtidig skal man skaffe sig af med sit affald så bæredygtigt som muligt, samt forsøge at minimere affaldsmængden. Jeg synes, det er et vigtigt aspekt, idet det kan involvere alle niveauer af universitetet fra le-der og undervisere til de studerende, og gøre alle universitetets brugere til en del af arbejdet imod et grønt universitet. (IV og VI-VII)
32. Universiteterne skal forpligte sig til at indføre miljøledelse og som en del af dette etablere og derefter årligt opgradere ressourcekredsløb med institutioner, virksomheder og lign. i de-res lokalområde. (Miljøledelse kunne godt blive nævnt…men hører måske snarere til i en uddybning. Denne kan indføres på seminaret hvis der er stemning)
33. Vi som til dagligt arbejder med problemstillinger der omhandler miljø og naturressourcer og hvordan vi bedst udnytter disse, vi bør om nogen gå forrest i kampen om et bedre miljø på vores uddannelses institutioner. (Hørt!... (IV?))
34. På fremtidens grønne universitet er det essentielt at få nedbragt forbruget af engangsmateria-ler som fx. papir og andre kontorartikler. Dette kan opnås ved at udarbejde et system (og til-vejebringe et mindre holdningsskift hos diverse ansatte og undervisere) hvor så mange ar-bejdsgange som muligt baseres på virtuelle medier – computer/internet/intranet/mail/blog osv. Samtidig skal det nødvendige indkøb af fx. papir være baseret på bæredygtig produkti-on som f.x. genbrugspapir. Da computerne alligevel nærmest altid er tændt og sluger energi, vil det ikke betyde en opgang i forbruget af energi, men det er naturligvis en selvfølge at energien nu i videst mulig udtrækning skal skaffes via vedvarende energikilder som sol- og vindenergi. På den måde sikres det at ovennævnte ikke resulterer i blot et nyt ressourcespild. (II, IV og VI)
35. Det tekniske personale skal være kvalificerede til at kunne vælge den bæredygtige løsning mht. de daglige opgaver (efteruddannelse). Eksempler kunne være valg af rengøringskemi-kalier, dosering af kemikalier m.m. (Jeg synes ikke umiddelbart vi skal have et punkt med efteruddannelse af teknisk personale, det hører nok snarere til i en uddybning)
36. Ud fra tanken om en mere holistisk tænkning er det naturligt og logisk at tage udgangspukt i at skabe konkrete og realiserbare bæredygtige tiltag på landets uddannelser, idet disse vil forme fremtidens bæredygtige samfund i dets helhed. Mit vigtigste punkt er at fremtidens grønne universitet må være et sted hvor store visioner kobles med pragmatiske og konkrete tiltag og initiativer. En køreplan for et universitet i transition må køres i faser, men ikke i li-niær forstand. Mit budskab er dermed at den bæredygtige udvikling vi skaber er dynamisk, interdisciplinær, og så skal den som udgangspunkt være simpelt kommunikeret og eksekve-ret. Miljø er mere end CO2 og klima, og derfor ønsker jeg også at gøre debatten mere tro overfor miljøområdets omfang og diversitet. (Jeg er rørende enig, og det ovenstående gen-nemsyrer efter min opfattelse manifestet)
37. Et vigtigt punkt synes jeg er hvad vi spiser. I FN’s rapport ’Livestocks long shadow’ frem-går det at husdyrproduktion er den største menneskeskabte bidrager til global opvarmning – mere end al transport sammenlagt.
Det er blevet beregnet at et kilo kød svarer til at køre bil i tre timer samtidig med at alt lyset står tændt derhjemme!
Derfor ønsker jeg at når man taler og tænker på miljø så bør man også tænke på hvad man spiser – for det er faktisk der man kan gøre den største forskel. (IV og delvist VIII)
Send en kommentar