mandag den 3. marts 2008

Sladretavlen

Som vinder af Københavns Universitets grønne ide konkurrence, "Grøn Stafet" blev Sladretavlen af Torben Frandsen stud.scient) og Kim Skov Jensen (Skov og Landskab) valgt.

For at få bevidstheden ind i de ansattes og studerendes hverdag, på en meget mere visuel måde end hidtil opnået på fakulteterne, er her et forslag til at gøre netop dette.

Sladretavlen skal fungere som et motivations fremmende element i de ansattes og studerendes hverdag, for en blivende bæredygtig bevidsthed hos de ansatte og studerende.

Et element som forhåbentlig vil gøre flere ansatte og studerende i stand til at stræbe mod højere bæredygtighed på deres fakultet, samt i deres liv uden for fakultetet.

Sladretavlen skal være en form for point- eller facittavle. Altså en tavle der via nogle nøgletal signalere en tilstand – en score om man vil, vedrørende bæredygtighed. Endvidere har KU givet udtryk for ønsket om en fremtidig intelligent monitorering/registrering af energiforbruget på KU.

Antallet af nøgletal, og bestemmelsen af disse nøgletal, samt tidshorisonten af disse nøgletal, kan veksle alt efter formål og ambition.

Nøgletallene kunne F.eks. være:

1) Tallene for papirforbrug målt mod den mængde papir som sendes til

genbrug, som igen måles mod et tal for en fremtidig

ambition, om at nedsætte forbruget og forhøje genbruget.

I det hele taget nogle tal som afspejler mængden af affald, samt

sorteringen af den.

Den indkøbte papirmængde kan sandsynligvis spores via indkøbsafdeling og sekretariater rundt på fakultetet, og bortskaffelsen sker via eksterne firmaer, som tilbagerapporterer mængden. Om dette giver et retvisende billede af forbruget, eller om indgående/udgående post skal medkalkuleres bør måske vurderes.

2) Tallene for strømforbruget målt mod købet af vedvarende energi fra f.eks. DONG, målt mod sidste års forbrug, som igen måles mod et tal for en fremtidig ambition om at nedsætte forbruget, og om at kun at købe vedvarende energi.

Energiforbruget opsamles i dag centralt og kan lægges ud på web, som kan ses på ”sladretavlen”.

Køb af ”grøn strøm” kræver dog en ændring af indkøbsaftaler for statsejede virksomheder og institutioner (billigt som muligt).

3) Tallene for parkerede biler og cykler på campus.

I denne forbindelse kunne KU tilbyde en dele-bil-ordning.

4) Tallene for det aktuelle energiforbrug. Et tal som studerende ved en aktiv handling kan påvirke i det øjeblik de ønsker det – f.eks. ved at huske at slukke lyset og computere. Eller et incitament til at installere et intelligent styresystem til netop dette.

5) Tallene for et sundhedsindeks. F.eks. forbruget af fedtstoffer i kantinens mad, samt forbruget af økologiske råvare. Måske endda råvare dyrket af KU selv.

Da kantinerne er udliciterede, vil oplysninger om disse tal kræve enten goodwill eller cool cash – eller begge dele!

6) Tallene for CO2 udslippet på det enkelte fakultet.

Kan beregnes ud fra energidata under pkt. 2 og 4 – relativt simpelt.

7) Tallene for forbrug af regnvand og vandværksvand

(se forslag om hydrologiske ambitioner)

Alle disse tal kan være for et enkelt fakultet, men det kunne også tænkes at tallene afspejlede de enkelte fakulteter mod hinanden. Nogle af tallene skulle bestemmes at være langvarige, mens andre af tallene kunne blive bestemt af de ansatte og studerende for kortere tid ad gangen.

Efter en tidsperiode – F.eks. et år, skal der være en opgørelse, som udløser en præmie til de ansatte og studerende, fra henholdsvis energi leverandør (f.eks. DONG), kommunen og fakultetet. En præmie som kan bruges til af fejre succesen, og til at forbedre indsatsen mod mere bæredygtighed.

Hvert fakultet vil selvfølgelig have deres kæphest. Derfor må tallene også opgøres på differentieret vis. Altså i form af hvad der er opnået af henholdsvis tilbageskridt og fremgang.

Forstiller man sig tavlen som en eller flere store fladskærme, placeret strategiske steder på fakulteterne, ville de også tjene til formål, som oplysningstavler om forelæsninger og arrangementer.

Lad sladretavlen gøre de hårde facts og KU`s ambitioner synlige.

Læs mere om KU's "Grønne Stafet"